Hovedbillede
Billede
Projektets titel

Kids Can

Resume

KIDS CAN er et EU-støttet projekt,  der bringer unge, europæiske musikere og børnejournalister på jazzturné i Estland, Portugal og Danmark. Formålet er at nytænke undervisningen i og formidlingen af jazz for børn og unge.

 

Waves
Indhold

Hvad er KIDS CAN?

 

KIDS CAN kombinerer fremadsynede musikundervisningsmetoder med en vision om at revitalisere formidlingen af børnejazz og jazz til børn. Projektet omfatter en turné for unge jazztalenter og en gruppe medrejsende børnejournalister, der formidler og rapporterer fra koncerterne, og dermed gør musikoplevelsen til noget, der både er for, med og af børnene selv.

Projektet løber over tre år og udføres af JazzDanmark i samarbejde med Estlands største jazzfestival, Jazzkaar og den anerkendte jazzklub Hot Club i Portugal, som driver musikskolen Escola de Musica Villa Lobos. Derudover er en række danske partnere involveret, bl.a. Copenhagen Jazz Festival og Børnejournalistuddannelsen i Billund.

Børnejazzkaravane

KIDS CANS helt store hovedattraktion er jazzkaravanen, som består af 15 børnejazzmusikere mellem 9-14 år, og 6 børnejournalister mellem 12-17 år, der hvert år vil rejse rundt i de tre partnerlande til en række workshops og koncerter sammen med musikalske mentorer fra de tre lande.

Kids Can bandsne vil spille koncerter på hhv. JazzKaar Festivalen, Hot Club de Portugal og Copenhagen Jazz Festival.Tre musikere fra partnerlandene er udvalgt som musikalske mentorer på projektet: Den danske guitarist Una Skott, den estiske trommeslager Ahto Abner og endelig den portugisiske trompetist Gonçalo Marques.

Her vil de på tværs af kulturer og landegrænser forny måden, som det helt unge publikum møder musikken på - bl.a. ved at give unge publikummer mulighed for at møde inspirerende musikere og formidlere på deres egen alder.

Projektet er hovedfinansieret af EU’s støtteprogram til de kulturelle og kreative sektorer i Europa, Creative Europe. Projektet løber fra 2018 - 2022.

 

 

Kontakt
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk
Støttet af
Creative Europe/EU
Samarbejdspartnere
Jazzkaar
Hot Club Portugal og 
Copenhagen Jazz Festival