Nyhed • 20.04.2026

Stor dansk delegation på vej mod verdens største jazzmesse

Igen i år er Jazz Danmark tovholdere for den danske deltagelse på den internationale jazzmesse i Bremen. Hele 74 jazzaktører fra Danmark er tilmeldt.

Når Jazzahead løber af stablen fra på torsdag den 23. april, er den danske deltagelse blandt de mest markante på messen. Ikke blot er hele 74 repræsentanter for den danske jazzscene med – der er endda syv helt eller delvist danske jazzorkestre, der spiller under messens forskellige showcases.

Networking på standen, musikerstafet, paneler og masser af musik

Den danske stand beskrives af mange deltagere som en sikker havn i messehallens store hav af stande, jazzbranchefolk og musikere. Igen i år byder standens program på mange forskellige netværksmuligheder. Herudover deltager Jazz Danmark i messens paneler og står bag en international musikerstafet; Tilmeld dig musikerstafetten på Jazzahead her.

Fredag er den travleste dag både på standen og på messens scener: Aftenen starter med at Nana Rashid spiller på messens store officielle showcasescene, hvorefter Sinne Eeg & Jakob Christoffersen, Kathrine Windfeld samt Nausia kan opleves til den traditionsrige Danish Clubnight. Den aalborgensiske bassist Kenneth Dahl Knudsen kan samme aften opleves med sit HEXORA-projekt på Berthold Records’ clubnight.

I løbet af dagen er Jazz Danmark værter for en række netværksreceptioner, og Jazz Danmarks direktør Eva Frost deltager i en paneldebat samt offentliggørelse af den danske rapport, Inspirational Guide Towards Gender Equality in Music.

Danskere på Grand Opening, German Music Expo og til Deutcher Jazzpreis

Foruden de mange messeaktiviteter er Danmark også repræsenteret på German Jazz Expo, hvor trommeslager Michala Østergaard Nielsen spiller som del af Sara Decker – Expand. Til det store Grand Opening-arrangement onsdag aften optræder sanger Josefine Cronholm som gæstesolist med big bandet The Bigger the Knower. Til lørdagens store prisuddelingsceremoni, Deutcher Jazzpreis, er hele to danske udgivelser nomineret: Omrum – Bringer of Light og Maria Faust – Sacrum Facere

De mere end 3000 internationale messedeltagere bliver med andre ord præsenteret for ekstra meget dansk jazz i år!

Program for den danske deltagelse på Jazzahead

Onsdag 22/4

20.00 Grand Opening: The Bigger the Knower! feat. Josefine Cronholm – Halle 7.1

Torsdag 23/4

10.00 Jazzahead messen og den danske stand åbner – Stand 6E53
17.00-18.00 Velkomstevent på den danske stand – Stand 6E53
18.00-18.30 Sara Decker – Expand feat. Michala Østergaard Nielsen – Kulturzentrum Schlachthof

Fredag 24/4

10.00-11.30 Musikerstafetten – Schlachthof / Magazinboden
10.30-11.30 Coffee n Connect – Stand 6E53
12.00-13.00 Nordic at Noon (fælles med øvrige nordiske stande) – Stand 6E53
12.15-13.15 Paneldebat: Who Gets the Gig? Gender Balance and Power in Danish Jazz – Konferenzraum
13.30-14.30 Launch af Inspirationskatalog på engelsk – Stand 6E53
17.00-18.00 After work meet up with the Danes – Stand 6E53
18.45-19.15 Nana Rashid – Showcase Halle 7.2
19.30 Dørene åbner til Danish Clubnight – Lila Eule
20.30-21.15 Sinne Eeg, Danish Clubnight Lila – Eule
21.30-22.30 Kenneth Dahl Knudsens HEXORA – Berthold Clubnight, Villa Sponte
21.45-22.30 Kathrine Windfeld, Danish Clubnight – Lila Eule
23.00-23.45 Nausia, Danish Clubnight – Lila Eule

Lørdag 25/4

10.30-11.30 Coffee n Connect – Stand 6E53
12.30-13.30 Jazz Camp For Girls infomøde – Stand 6E53
15.00-16.00 Networking på den danske stand – Stand 6E33

Kontakt

Peter von Freiesleben

Projektleder

+45 33 45 43 00

peter@jazzdanmark.dk

Martin Jensen

Projektleder

+45 33 45 43 00

martin@jazzdanmark.dk

Partnere og støttegivere