Hovedbillede
Billede
Titel

JazzDanmark inviterer til Asiendag 2021

Dato
Intro

Østasien har i mange år været et fokusområde for JazzDanmark, når det kommer til international eksponering af dansk jazz. Mange danske musikere har bæredygtige karrierer på de store musikmarkeder og efterspørgslen på den verdenskendte danske lyd er kun voksende. Kom med til Asiendag 2021 og hør mere om dine muligheder som musiker på det store marked.

Waves
Indhold

Østasien har i mange år været et fokusområde for JazzDanmark, når det kommer til international eksponering af dansk jazz. Mange danske musikere har bæredygtige karrierer på de store musikmarkeder og efterspørgslen på den verdenskendte danske lyd er kun voksende. 

Særligt Korea, Japan og Kina, som til sammen udgør verdens største musikmarked, har Danmark under luppen og JazzDanmark oplever et stigende antal henvendelser fra musikere, som er interesseret i at prøve kræfter med regionen. Derfor inviterer vi nu alle interesserede musikere og branchefolk indenfor til networking, inspirerende oplæg og vidensdeling når vi afholder Asiendag 2021.

Dagen vil byde på en række indledende inspirationsoplæg og præsentationer af vores inviterede gæster, efterfulgt af en løs networking, hvor I kan sparre og videndele på kryds og tværs med de inviterede gæster og øvrige deltagere

Asiendag 2021 foregår mandag den 30. august klokken 13.00-17.30 i fælleshuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro i KøbenhavnTilmeld dig her.

DR Big Band på Jarasum International Jazz Festival 2019
foto: Jarasum International Jazz Festival

Inviterede gæster og talere

Ayumi Kagitani (KAGITANI art & music management)

Ayumi er uafhængig manager og promoter med særligt fokus den mere eksperimenterende jazzmusik. Siden 2012 har hun præsenteret nordeuropæiske musikere på flere af østasiens store festivaler, herunder OctLoft Jazz Festival, Jarasum International Jazz Festival. Hun er desuden producent og booker på sin egen festival i Osaka og Tokyo, Match & Fuse Japan.

Jani Joenniemi (Ears.Asia)
Social media marketing and distribution in East Asia

Jani Joenniemi har med erfaring fra Ears.Asia arbejdet med turnéplanlægning, distribution, PR og markedsføring i østasien i mere end 15 år. Jani har sit eget i firma hvor han arbejder med sociale medier, distribution og licensing for europæiske musikere.

Martin Røen Hansen (DMC)
17 år med dansk musik i Asien

Martin Røen er daglig leder på Godset i Kolding og har siden 2004 arbejdet med at præsentere dansk musik i østen. Det er blevet til mere end 100 koncerter, fra det helt underground til store projekter i kæmpe koncerthuse, flere udgivelser og en rygsæk fuld af erfaringer som han er klar til at dele ud af.

Mik Christensen (Mermaid Records)
20 års succes i Japan

Mik Christensen har arbejdet internationalt med store navne som Michael Learns To Rock, Hanne Boel, Anne Dorte Michelsen, Cecilie Norby, Cut’N’Move, Me&My, Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D, med særligt fokus på Japan.

Det er blevet til flere store kommercielle succeser og Christensen betragtes i dag som Danmarks helt store ekspert på dansk musik i Japan.

 

Program og tilmelding

13:00 Dørene åbner for alle tilmeldte

13:15 Præsentation af dagens program og introrunde

13:30 Velkomst ved JazzDanmark

13:45 - 15:00 Talks

​15:30 ​Casual networking & hang out. JazzDanmark giver en drink

​17:30 Dørene lukker​

Tilmeld dig her

Bemærk:
Bor du mere end 25 km væk kan du få dækket op til 400 kr. af dine transportomkostninger. Kontakt martin@jazzdanmark.dk efter du har tilmeldt dig og hør mere.

 

Asienprojektet er støttet af Augustinus Fonden

Kontakt
Navn
Martin Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
martin@jazzdanmark.dk