Hovedbillede
Billede
SPOT 2023
Titel

Jazzen står stærkt på årets SPOT Festival

Dato
Intro

Sun Ship og JazzDanmark er stolte over igen i år at samarbejde om en scene på årets SPOT Festival. Glæd dig til fem nordiske navne fredag den 5. maj på Teater Katapult.

Waves
Indhold

Fem bands annonceret til Sun Ship x JazzDanmark x SPOT Festival 2023

Sun Ship og JazzDanmark er stolte over igen i år at samarbejde om en scene på årets SPOT Festival. Glæd dig til fem nordiske navne, der byder på både rå vildskab og meditativ, minimalistisk impro fredag den 5. maj på Teater Katapult.

JazzDanmarks involvering i scenen er en del af NEUSTART-projektet. Alle optrædende arbejder med det tyske marked, ligesom en række interesserede branchefolk fra Tyskland er indbudt til arrangementet. JazzDanmark står samtidig bag et brancheprogram for de tyske besøgende. Tilsammen skal disse tiltag styrke de optrædendes karrierer i udlandet og være et led i den igangværende proces om at øge den danske musik-eksport til Tyskland, som NEUSTART har som målsætning.

Herunder kan du læse om de optrædende:

Caktus
Caktus’ musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke, det smukke og det voldsomme, kammermusik og grooves. Det er den akustiske lyd, der er i fokus og lysten til at eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxofoner, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres.
Foto: Bjørn Gissenbauer
Lav Sol
Lav Sol (NO/SVE) blev dannet i Trondheim i 2001 for at skabe improviseret musik inspireret af electronica, hip-hop og rock. Gruppen arbejder stadig med et akustisk fundament blandet med elektronik og eksperimenterer blandt andet med grafiske partiturer.
Foto: Miriam Namtero Kibakaya
Christina Dahl Trio
Christina Dahl Trio har et unikt udtryk skabt i samklang af tre dynamiske og kreativt skabende kunstnere med stor personlighed. Musikken er mangefacetteret og udtrykker sig fra det enkle lyriske til det mere komplekse. Trioen trives i dettes spænd og eventyrlige historier fortælles og udleves i et tone-univers, der formidles intuitivt og spænder fra dyb indre ro til kaos og vildskab. Nomineret til Deustcher Jazzpreis 2023.
Foto: Maria Sattrup
Lueenas
Lueenas selvbetitlede album fra 2022 er skabt over et år med improviserede sessions. Gennem inspiration fra deres involvering i andre projekter på tværs af pop, jazz, elektronisk, eksperimentel og post-klassisk musik, har Maria Jagd og Ida Duelund skabt de unikke lydbilleder, der udgør deres selvbetitlede debut.
Foto:
Johan Lei Gellett
SVIN
SVIN komponerer som samlet enhed, ud fra både store, åbne ideer og oplæg til stramme og komplekse figurer, for i improvisationen at give musikken den færdige fælles retning. Bandet var en del Statens Kunstfond satsning ‘Den Unge Kunstneriske Elite' fra 2019-2022 og er fortsat en del af scenen for eksperimenterende musik med anmelderroste udgivelser og samarbejder på tværs af scener og genrer.
Foto: Johan Adrian Buus.

Bemærk venligst: Der er 50 billetter i salg til scenen, men der er selvfølgelig også adgang med gyldigt SPOT-armbånd. Vær dog opmærksom på, at Teater Katapult har et begrænset antal pladser.

Køb billet her.

 

Spilleplan for den 5. maj 2023:

17:45 Caktus

19:00 Lav Sol 

20:15 Christina Dahl Trio

21:30 Lueenas

22:45 SVIN

 

Scenen er støttet af Musikpuljen (Aarhus Kommune), Dansk Musiker Forbund og Statens Kunstfond.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Projektleder Lars Thor Jensen, ltj@jazzdanmark.dk
eller
Tobias Andreassen (Sun Ship), trmandreassen@gmail.com
 
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk