Hovedbillede
Billede
Titel

Tag med til jazzens afkroge på SPOT Festival 2024

Dato
Intro

Glæd dig til at opleve seks aktuelle navne fra den danske scene, der kommer ud i jazzens afkroge og spænder fra prog-vildskab til meditativ, minimalistisk impro.

Waves
Indhold

Tag med til jazzens afkroge på SPOT Festival 2024

 

For tredje år i træk præsenterer Sun Ship, JazzDanmark og SPOT Festival en scene på Danmarks store branchefestival, SPOT, der løber af stablen i Aarhus den 3.-4. maj. Glæd dig til at opleve seks aktuelle navne fra den danske scene, der kommer ud i jazzens afkroge og spænder fra prog-vildskab til meditativ, minimalistisk impro.

JazzDanmark inviterer branchefolk fra Tyskland og Polen
De udvalgte bands er kurateret af Sun Ship på baggrund af et open call udsendt af JazzDanmark og skal alle spille fredag den 3. maj på A-husets populære scene. JazzDanmark står for et besøgsprogram for en række branchefolk fra Tyskland og Polen, der er blevet inviteret til arrangementet som del af de igangværende initiativer i de to områder - Freundschaft og Danish Polish Jazz Network.

ilinx

ilinx blev grundlagt af en passion for at udforske den menneskelige stemmes potentiale til at skabe forbindelser. De tre sangeres baggrunde spænder fra klassisk musik til folk og R&B. Efter deres roste debutalbum 'Memory' i 2020 har de optrådt ved anmelderroste koncerter i både Danmark og Europa, fra avantgarde festivaler og vokalritualer til opvarmning for prominente popnavne.

Maria Faust Jazz Catastrophe: 3rd mutation

Saxofonist og komponist Maria Faust er internationalt anerkendt for sine ensembler ‘Sacrum Facere’, ‘Machina’ og ‘Jazz Catastrophe’. Hendes unikke musikalske sprog som komponist og enestående improvisationsstil er både let genkendelige og udefinerbare. Maria Fausts musik stræber efter at gå ud over stilistiske definitioner og ind i den dybt personlige sfære.

Håkon Berre - Mirror Matter

Håkon Berre kendes som en af de mest aktive trommeslagere på den danske scene for improviseret musik. Hans innovative spil har ført ham til klubber og festivaler over hele verden, og han har medvirket på 44 albums. Berre er en ledende figur i flere bands og har samarbejdet med kunstnere som Peter Brötzmann, Phil Minton, John Tchicai, Jamie Branch, Susana Santos Silva og Peter Evans.

Emmeluth’s Amoeba

Emmeluth’s Amoeba, bestående af fire musikere fra Oslo og København, har turneret bredt de sidste tre år og optrådt på festivaler som Saalfelden Jazz Festival, Artacts og Oslo Jazz. Deres kreative musik spænder fra voldsom energi i fri jazz til kammermusik, og den bevæger sig mellem komponeret materiale og fri improvisation, hvilket skaber en unik oplevelse hver gang.

Emil Palme

Emil Palme er en eksperimenterende komponist og guitarist, der trækker på skandinavisk folklore og eksperimenterende musik. Med hjemmelavede stenbuer skaber han hypnotiserende, ceremonielle mønstre på instrumenternes strenge, der bevæger sig mellem komposition og improvisation. Hans musik har en urkraft-lignende kvalitet og en simplicitet, der minder om Morton Feldman eller Malone/O’Malley.

Antistatic

Antistatic spiller en trance-fremkaldende fusion af minimalisme, ambient og heavy metal. Deres første fuldlængde album ‘RELICS’ blev udgivet på det amerikanske label Cuneiform Records i starten af 2024. Albummet udforsker rytmer, tålmodighed og musikalske hierarkier med nysgerrighed, hensigt og ikke mindst disharmonisk feedback. De fire musikere generobrer repetitionen fra maskinerne, og gentagelserne tillader både lyttere og musikere at dykke ned i rytmernes dybde.

Sun Ship x JazzDanmark x SPOT 2024
Fredag den 3. maj
A-huset i Institut for (X)
Adresse: Skovgaardsgade 5c, 8000 Aarhus
Adgang med SPOT-armbånd eller X Marks the Spot-armbånd. Begrænset antal billetter i salg her.


Program
15:40 ilinx
17:10 Maria Faust Jazz Catastrophe: 3rd mutation

18:45 Håkon Berre - Mirror Matter
20:30 Emmeluth’s Amoeba
22:15 Emil Palme
23:55 Antistatic

Scenen er støttet af Musikpuljen (Aarhus Kommune), SPOT Festival, DMF og JazzDanmark. Projekterne Freundschaft og Danish Polish Jazz Network er støttet af Augustinus Fonden.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
 
Projektleder hos JazzDanmark Lars Thor Jensen: ltj@jazzdanmark.dk
Tobias Andreassen, Sun Ship: trmandreassen@gmail.com
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk