Hovedbillede
Billede
Fringe Jazz Fest Brass Band til DMA Jazz 2019 Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Titel

Stort felt af nominerede til Danish Music Awards Jazz 2022

Dato
Intro

For andet år i træk har danske jazzmusikere skabt et rekordstort antal albums. Vi løfter sløret for de nominerede - inkl. en nyindstiftet kategori.

Waves
Indhold

Stort felt af nominerede til Danish Music Awards Jazz 2022

For andet år i træk har danske jazzmusikere skabt et rekordstort antal albums. Hele 179 er blevet indstillet til Danish Music Awards Jazz 2022. Konkurrencen til prisfesten d. 7. december bliver derfor hårdere end nogensinde, og vi glæder os over at kunne løfte sløret for de nominerede i de syv hovedkategorier, herunder en nyindstiftet kategori.

Vi er stolte af at præsentere årets nominerede, efter megen lytning og overvejelse blandt akademiet. Resultatet er en samling meget forskelligartede nominerede, der er både melodiske, abstrakte, kraftfulde, tyste, traditionsbevidste, støjende, akustiske, elektroniske, fremsynede, swingende, kantede og ofte mange af disse ting på én gang.

Igen i år har akademiet forholdt sig til indstillingerne gennem blindlytning indtil processens sidste faser. Dette er til for at hindre akademiets medlemmer i - bevidst eller ubevidst - at skæve til alder, køn, etnicitet eller gruppekonstellationer undervejs i nomineringsarbejdet.

De nominerede til DMA Jazz 2022 er:


Årets Jazzudgivelse

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Bévort 3 - Live 2020-2021 (Gateway Music)

Blue Lake - Stikling (Polychrome)

Jeppe Gram - The Doldrums (Storyville Records)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Johanna Elina Sulkunen - Terra (Tila)

Kristian Tangvik - The Cod and the Cat (Gotta Let it Out)

Tobias Wiklund - Silver Needle (Stunt/Sundance)


Årets Jazzkomponist

DR Big Band & Miho Hazama - Imaginary Visions (Edition)

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard - Fragment 94 (Aar & Dag)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Anders Koppel - Mulberry Street Symphony (Unit Records/Cowbell)

Artur Tuznik Sextet - Spring (Selvudgivet)


Årets Eksperimenterende Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Calum Builder - Messe (You are where you need to be) (ILK Music)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

WOOD ORGANIZATION - Drimpro (Gotta Let It Out)

Jeppe Zeeberg - Conventional (Selvudgivet)


Årets Vokaljazzudgivelse

Clara Bryld - Poems of a decade (Luise Music)

Anna Kruse - ​​Barndomsträd (Gateway Music)

Randi Pontoppidan & Povl Kristian - Life In Life (Chant Records)

Tone of Voice Orchestra - Tone of Voice Orchestra (Stunt/Sundance)

Vokalselskabet GLAS & Peter Danstrup - Landene som Forsvandt (ILK Music)


Årets Nye Jazznavn

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Crush String Collective - Aeriform (Barkhausen Recordings)

Knudsen/Rudzinskis Space Big Band - Space Big Band (Double Moon Records)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

Rasmus Sørensen - Traits (Gateway Music)


Årets Track

Jeppe Gram - The Shooter (Storyville Records)

Horse Orchestra - Montag ist vielleicht der lustigste Tag (Selvudgivet)

Søren Kristiansen & Thomas Fonnesbæk - On The Trail (Storyville Records)

Fessor - Glad To Be Here (Storyville Records)

Jeppe Zeeberg - What Does It All Mean? (Selvudgivet)

 

Årets Tværæstetiske Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Lars Greve - En verden der melder sig (Selvudgivet)

Kota Yamauchi x Anders Bach - 108 (Wetwear)

Flere nominerede på vej

Udover de ovenfor nævnte kategorier uddeles også særpriserne Børnejazzprisen, JazzDanmark Prisen - Årets Koncertoplevelse og P8 Jazz Prisen. De nominerede hertil annonceres medio november. Desuden uddeles årets jazzlegater til Årets Musiker og Årets Orkester.

Nye navne med helt i toppen

Jazzen kigger som altid både mod traditionen og fremtiden. Det er værd at bemærke, at nomineringerne i kategorien Årets Nye Jazznavn tæller to navne, der går igen i de øvrige kategorier. Dette vidner om høj kvalitet blandt dansk jazz’ allernyeste udøvere - og en lys fremtid for jazz i Danmark.

Der er generelt få gengangere kategorierne imellem. Det er altså et stort, sprudlende og alsidigt felt, der skal dyste om DMA Jazz-priserne d. 7. december. En markant undtagelse er komponisten og pianisten Jeppe Zeeberg, der indkasserer hele fem nomineringer i hhv. eget navn og som del af Horse Orchestra.

Jeppe Zeeberg er nomineret hele fem gange i alt som del af Horse Orchestra og i eget navn. Foto: Malthe Ivarsson

Ny pris til single-formatet

Indstiftelsen af den nye pris, Årets Track, skete som en anerkendelse af, at single-formatet vinder frem i streamingens tidsalder - særligt blandt yngre kunstnere. At det skulle være netop dén kategori, der bringer en nominering til Ole “Fessor” Lindgreen, der har fødselsår i 1938, var svært at forudse.

Jazzens uforudsigelighed afspejles

At jazzen er evigt foranderlig og uforudsigelig afspejles på flere måder. Jazzens udtryksform har i årtier spændt fra det intime sangbare til det voldsomt frie. Mere overraskende er det måske, at årets nomineringsfelt trækker flere markante tråde til både roots/folk/world såvel som moderne kompositionsmusik og lydkunst. Dette ses ikke kun i feltet af eksperimenterende udgivelser med eksempelvis WOOD ORGANIZATION, Johanna Elina Sulkunen eller Richard Andersson men også hos vokaljazzen, hvor blandt andre Vokalselskabet GLAS og Tone of Voice Orchestra udforsker grænselandet mellem jazz og folkesang. 

Johanna Elina Sulkunen er nomineret i kategorien Årets Jazzudgivelse. Foto: Julie Montauk

Kom med til showet

Publikum ved DMA Jazz 2022 kommer til at opleve et alsidigt program med nogle af dansk jazz’ mest elskede artister såvel som dugfriske navne. Jeanett Albeck er vært ved showet igen i år. Det fulde line-up er offentliggjort og kan ses her.

DMA Jazz finder for første gang sted i Musikhuset Aarhus’ imponerende rammer. Billetsalget er i fuld gang. Hvis du vil med til det hidtil største DMA Jazz show, kan du altså sikre dig en billet allerede nu.
Foruden prisshowet byder dagen også på en række brancherettede arrangementer, børnejazzprisen og en super-jazzy efterfest på Turkis.

Tid: 7. december kl. 20-22

Sted: Musikhuset i Aarhus, Store Sal

Pris: 220 kr + gebyr. Køb dine billetter her

Pressefotos: Download her

 

Læs mere om Danish Music Awards Jazz her

Læs mere om Music City Aarhus 2022 her

Showet transmitteres live på DR P8 Jazz.
 

DMA Jazz arrangeres og produceres af JazzDanmark og Musikhuset Aarhus

Partnere: P8 Jazz, Music City Aarhus, KISSA og BrygBrygBryg
Støttegivere: DMA Jazz 2022 er finansieret af JazzDanmark, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Aarhus Kommune og William Demant Fonden.

Den visuelle identitet er skabt af Mundfuld Studio.

For yderligere information kontakt

Pressehenvendelser
Tobias Bendixen
Presse- og kommunikationsansvarlig
tobias@jazzdanmark.dk

Program og DMA Jazz generelt
Martin Jensen
Projektleder
martin@jazzdanmark.dk