Hovedbillede
Billede
Johanna Elina Sulkunen spillede til JazzDanmarks og Sun Ships showcase på Spot Festival 2022. NEUSTART sørgede for at hente tyske branchefolk til showcasen. Foto: Martin Baltser Rasmussen
Titel

Dansk samarbejde om musik i Tyskland går styrket ind i 2023

Dato
Intro

Det fælles initiativ NEUSTART mellem MXD, genreorganisationerne og den danske ambassade i Berlin er forlænget endnu et år.

Waves
Indhold

Dansk samarbejde om musik i Tyskland går styrket ind i 2023

Nu kan danske musikaktører se frem til endnu et år med styrket samarbejde om dansk musik i Tyskland. Projektet NEUSTART, som blev til i 2022 med en særbevilling fra Statens Kunstfond og Kulturministeriet, har givet mulighed for at arbejde ekstra meget for dansk musik i Tyskland. Nu fortsættes det vigtige arbejde et år mere.

Genreorganisationerne JazzDanmark, Art Music Denmark, Tempi og Rosa står bag projektet i tæt samarbejde med Music Export Denmark og den danske ambassade i Berlin. Målet er med en koordineret indsats at forbinde danske kunstnere og aktører tættere med den tyske musikindustri. Tyskland er et af verdens største markeder for musik, og der er voksende interesse for det nordiske særpræg i alle genreområder - også i jazz.

I JazzDanmark-regi har NEUSTART blandt andet resulteret i et særligt tysk fokus på SPOT Festival 2022, hvor en  række tyske branchefolk blev inviteret til festivalen, ligesom vi afholdte en showcase for danske musikere med fokus på det tyske marked. Ligeledes var en delegation af danske musikere i Köln for at spille på Cologne Jazz Week.

 
Starten på vedvarende og forpligtende partnerskaber

Det økonomiske løft til fokus på Tyskland udgør i alt knap halvanden million kroner – en million kroner fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik – foruden restmidler fra Kultur- og Udenrigsministeriets styregruppe for internationalt kultursamarbejde. Dertil prioriterer alle deltagende organisationer en del af deres egen projektøkonomi til samarbejdet. Det har stillet nye krav til de seks organisationers arbejde i et helt år og har krævet både nytænkning og stærk forening, at få det fulde udbytte ud af midlerne.

Et mantra for NEUSTART er at holde fokus på direkte relationer og gensidig inspiration, hvorfor f.eks. besøgsprogrammer og de rigtige bookinger er essentielle. I 2023 videreudvikles samarbejdet nu med et mål om at knytte partnerskaber med de mange involverede tyske aktører, således at indsatsen kan fortsætte uafhængigt efter endnu et år med et ekstra finansielt løft.

Du kan læse mere om NEUSTART på www.neustartmusik.org.

For yderligere info kontakt
Projektleder for NEUSTART, Mathias Schønberg -
neustart@artmusicdenmark.org, 23295433
Projektleder Lars Thor Jensen, JazzDanmark – ltj@jazzdanmark.dk, 33454306

Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk