Hovedbillede
Billede
Titel

Glædelig jul og godt nytår fra JazzDanmark

Dato
Intro

Vi vil gerne sende en jule- og nytårshilsen til alle musikere, samarbejdspartnere, støttegivere og alle andre, som vi har arbejdet med eller haft kontakt til i løbet af 2023. JazzDanmark holder ferielukket d. 22. december - 3. januar.

Waves
Indhold

Tak til jer alle for at bidrage til, at året har været fyldt med fantastiske jazzoplevelser fra Kolding til Kina - og videre rundt om i hele verden, hvor dansk jazz ligeledes er en eftertragtet oplevelse. 

Dansk jazz nåede verden rundt

I 2023 er JazzDanmark nået kloden rundt med Jazzcamp for Piger i Finland, Sverige, Polen, UK, Tyrkiet og Canada, Summer Session i Kina, Danish Polish Jazz Network i Warszawa, skolekoncerter i Indien, udsolgt clubnight på Jazzahead i Bremen og Neustart og Jazzy Freundschafts i det resterende Tyskland, Tokyo Nordic Jazz Festival-samarbejdet mellem Asienprojektet og de nordiske ambassader i Japan. En stor tak skal lyde til alle vores mange internationle samarbejdspartnere og de mange deltagende musikere og branchefolk med lyst og mod på det internationale marked.

Jazzcamp for Piger nåede verden rundt med camps i Danmark, Canada, Finland, Sverige, polen UK og Tyrkiet.
Foto: Arkadiusz Lawrywianiec

Et styrket dansk jazzlandskab

JazzDanmarks jazznetværk og Musikerstafetten har bygget flere stærke broer på tværs af landet og skabt større sammenhængskræft på tværs af landets jazzaktører. Jazzkonkurrencen gik ind i sin fase 2.0, og JazzDanmarks mange jazzcamps, Jazzcamp for Piger, Sommerstævnet Jazzdalen og Summer Session, var velbesøgte af jazzmusikere i alle aldre. 

Sammen med SunShip præsenterede vi eksperimenterende jazz på årets SPOT Festival, og vi var igen værter for et internationalt besøgsprogram til sommerens jazzfestivaler, hvor fokus var på særligt tyske og polske branchefolk. Jazzpuljen støttede op om mange gode projekter, mens Tivolis Jazzpriser hyldede både koryfæer og morgendagens stjerner med en strålende legatfest. Sammen med Jazz9tus inviterede vi til jazzfest på Kulturmødeet på Mors, og Kunst & Kultur i Balance blev nomineret til Bodil Koch Prisen for at skabe bredere og bedre repræsentation og inklusion i kunst- og kulturlivet. Vi var desuden en aktiv del af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Senest kiggede vi sammen tilbage på jazzåret, der gik med DMA Jazz og minikonferencen Jazz+ på Store VEGA i København.

Mere end 850 mennesker mødtes for at hylde jazzen i Store VEGAs til DMA Jazz 2023.
Foto: Peter von Freiesleben

JazzDanmark får ny addresse

Når JazzDanmark slår dørene op igen i 2024 bliver det på den nye adresse, Frederiksberg Allé 17, 1820 Frederiksberg C. Vi glæder os til at byde jer velkommen i nye rammer og til at lægge hus til mange gode sparringer, vejledninger og møder mellem os og alle landets og verdens øvrige jazzaktører.

JazzDanmark holder jule- og nytårslukket fra den 22. december 2023 til den 3. januar 2024. På gensyn i det nye år!

Med venlig hilsen JazzDanmarks sekretariat
Camilla, Helle, Lars, Martin, Morten, Peter, Tobias, Agnete og Eva

I timerne før DMA Jazz var JazzDanmark vært for brancheeventet Jazz+ med oplæg, debatter og netværksmøder.
Foto: Peter von Freiesleben

Kontakt
Navn
JazzDanmark
E-mail
info@jazzdanmark.dk