Hovedbillede
Billede
Titel

Open Call: Vil du være en del af akademierne til DMA Jazz i år?

Dato
Intro

Det er nu muligt at indstille sig selv til at være en del af et af DMA Jazz-akademierne. I år oprettes to akademier: Et hovedakademi, der skal uddele priser til alle årets udgivelser og et live-akademi, der skal uddele to nye live-priser.

Waves
Indhold

Hvem søger vi til DMA Jazz Hovedakademiet?

Vi søger udøvende eller skabende musikere og branchefolk, journalister, anmeldere m.fl. fra både Danmark og udlandet. Det er et krav, at medlemmerne i akademiet ikke har været involveret i nogle af de indstillede plader, og det efterstræbes, at der i akademiet er en bred repræsentation, både hvad angår køn, alder, geografi og tilhørsforhold til forskellige afkroge af jazzen. Hovedakademiet, som arbejder med de seks albumrelevante kategorier, består af 9 personer, heraf 4 fra udlandet.

Som medlem af DMA Jazz Hovedakademiet forpligter du dig til:

  • at lytte til og vurdere alle årets jazzudgivelser, som sidste år udgjorde 170 stk. Den online lytte- og afstemningsperiode løber fra 1. juli - 30. oktober 2024. 

  • at deltage i et fysisk voteringsmøde onsdag den 9. oktober 2024 kl. 12-16 i København. 

Hovedakademiet vurderer kategorierne:

  • Årets Jazzudgivelse
  • Årets Jazzkomponist 
  • Årets Musiker 
  • Årets Nye Jazznavn 
  • Årets Single 
  • Årets Alternative Jazzudgivelse 

Du kan læse mere om kategorierne her.

Medlemmer af hovedakademiet modtager et honorar på 6.000 kroner, 2 billetter til DMA Jazz 2024 showet og transport ifm. med show og møder.

DMA Jazz 2023 i VEGA, Foto: Peter von Freiesleben

Hvem søger vi til DMA Jazz Liveakademiet? 

Vi søger udøvende eller skabende musikere og branchefolk, journalister, anmeldere mfl. fra Danmark, der er velorienterede på livescenen og går til et vægtigt antal koncerter om året. Liveakademiet arbejder med de to nye livepriser - Årets Scene og Årets Livenavn. Det er et krav, at medlemmerne i akademiet ikke har været involveret i nogle af de liveoptrædener, de indstiller. Det efterstræbes, at der er en bred repræsentation i akademiet både hvad angår køn, alder, geografi og tilhørsforhold til forskellige afkroge af jazzen. DMA Jazz Liveakademiet består af 7 personer. 

Som medlem af DMA Jazz liveakademiet forpligter du dig til: 

  • at indstille 3 scener og 3 livenavne til to priser. Indstillingsperioden går fra 1. oktober 2023 - 30. september 2024, og de indstillede skal derfor have haft deres primære aktivitet i denne periode. 

  • at deltage i et fysisk voteringsmøde torsdag d. 3. oktober 2024 kl. 12-16. i København.

Liveakademiet vurderer kategorierne:

  • Årets Scene 
  • Årets Livenavn
Du kan læse mere om kategorierne her.

Medlemmer af liveakademiet modtager et honorar på 2.000 kroner eller refusion af koncertbilletter op til 2.000 kroner, 2 billetter til DMA Jazz 2024 showet og transport og ifm. med show og møder.

Hvordan indstiller jeg mig selv til et akademi?

For at komme i betragtning til et af de to DMA Jazz-akademier, skal du indsende en ansøgning via nedenstående link. Deadline er søndag d. 6. maj 2024 kl. 23.59.

Bliver du udvalgt, vil du modtage en mail med yderligere information senest i uge 24.

Man må gerne ansøge om plads i begge akademier, men kan maksimalt blive udvalgt til ét.

Søg her

Hvem sammensætter akademierne?

Akademierne sammensættes af JazzDanmarks sekretariat og bestyrelse. Dette Open Call er et af de værktøjer, vi anvender for at udvide vores horisont og få øje på nye kompetente akademimedlemmer. For at sikre kontinuitet i akademiets arbejde, er der reserveret 4 pladser i hovedakademiet og 3 pladser i liveakademiet til akademimedlemmer, som har siddet i DMA Jazz akademierne indenfor de seneste 2 år. 

DMA Jazz 2024 foregår d. 9. december 2024 i København og bliver endnu engang indledt med den årlige branchebegivenhed, Jazz+. Følg med på jazzdanmark.dk og i JazzDanmarks nyhedsbrev for mere information om show, priser, program og værtsskab.

For mere info, kontakt venligst:

Peter von Freiesleben - peter@jazzdanmark.dk

Kontakt
Navn
Peter von Freiesleben
E-mail
peter@jazzdanmark.dk