Her er de nominerede til Børnejazzprisen 2022!
Vi kan nu offentliggøre de nominerede til Børnejazzprisen. Vi glæder os til at hylde de bedste børnejazz-musikere til et show, der inddrager børnene selv som publikum og jury. Det hele foregår på Gellerupscenen i Brabrand.
Børnejazzprisen anerkender de musikere og orkestre, der gør en ekstra indsats for at fange børn og unges interesse for jazz. Prisen tager ikke udgangspunkt i en pladeudgivelse, men i musikernes samlede output og virke. De nominerede er udvalgt blandt indstillingspuljen af folk fra de tre festivaler Jazz i Trekanten, Aarhus Jazz Festival og Copenhagen Jazz Festival.
Prisshow på Gellerupscenen for lokale børn
Vinderen findes ved et særligt Børnejazzprisen-show, hvor de nominerede spiller en kort koncert, og en jury bestående af børn og fagpersoner, i fællesskab skal kåre vinderen. Koncerten med de nominerede finder i år sted på Gellerupscenen i Brabrand onsdag d. 7. december, hvor publikum vil bestå af børn fra lokale skoler.
De nominerede til Børnejazzprisen er:
Jesper Kirkegaard fra DOKK1 og Kulturkollektivet uddyber, hvorfor det er særlig vigtigt, at Børnejazzprisen afholdes i Gellerup: “For os er det vigtigt at åbne Gellerup op og gøre bydelen attraktiv for hele Aarhus ved at hive kultur hertil. Vi har haft en del jazzarrangementer for voksne, men i det her tilfælde er det ekstra vigtigt, da det er et arrangement med jazz for børn, der ellers ikke har helt så let adgang til kulturen.”
|