Hovedbillede
Billede
Svaneborg Kardyb er blandt tidligere vindere af Jazzkonkurrencen. Her ses de under finalen på Jazzhus Montmartre i 2019. Foto: JazzDanmark
Titel

Oplev Danmarks nye jazztalenter til finalen i Jazzkonkurrencen 2024 på Montmartre

Dato
Intro

Tidligere vindere og finalister tæller prominente navne som Svaneborg Kardyb, Little North og Baryl. Få et blik ind i fremtidens jazzscene, når årets finale af Jazzkonkurrencen fylder Københavns legendariske spillested, Montmartre, med morgendagens talenter onsdag den 29. maj

Waves
Indhold

Oplev Danmarks nye jazztalenter til finalen i Jazzkonkurrencen 2024 på Montmartre

 

Tidligere vindere og finalister tæller prominente navne som Svaneborg Kardyb, Little North og Baryl. Få et blik ind i fremtidens jazzscene, når årets finale af Jazzkonkurrencen fylder Københavns legendariske spillested, Montmartre, med morgendagens talenter onsdag den 29. maj

Glæd dig til de tre bands, Musvit, Udsyn og Vingborg/Valencia, der kommer med hver deres bud på jazz anno 2024.

Vingborg/Valencia. Pressefoto
Nye talenter bliver til morgendagens stjerner

Sidste år vandt Kosmos Trio Jazzkonkurrencen. Bandets nordiske jazz har opnået interesse vidt omkring, blandt andet med en flot anmeldelse i Politiken og en nominering som Årets Nye Navn ved DMA Jazz 2023. Tidligere finalister tæller så prominente navne som Svaneborg Kardyb, Little North og Baryl.

Svaneborg Kardyb vandt Jazzkonkurrencen 2019 og har siden udviklet sig til et af dansk jazz mest toneangivende acts med massiv international succes og anerkendelse.

Til Jazzkonkurrencen 2024 vil du altså få god mulighed for at opleve den danske jazz’ kommende stjerner i deres spæde start - og i sublime rammer på Montmartre.

Udsyn. Foto: Henry Charles
Årets deltagere spænder vidt

De tre acts - Musvit, Udsyn og Vingborg/Valencia - har i løbet af vinter og forår spillet på Huset i Aalborg, Dexter i Odense og Godset i Kolding og sideløbende deltaget i et coachingforløb. De er altså en del erfaringer rigere og klar til finalen og den videre færd på jazzscenen. Glæd dig til tre bud på helt frisk jazz.

Musvit: Genrebrydende musik, inspireret af jazz, hip-hop, pop og elektronisk musik. Medlemmer med forskellige baggrunde skaber en lyd, der er helt deres egen.

Udsyn: Dynamisk jazz med elementer fra klassisk, elektronisk og alternativ musik. Bandet skaber et cinematisk lydbillede af minimalisme og nordisk tonesprog.

Vingborg/Valencia: Jazz og folkemusik med strejf af rock, pop og ambient. Nysgerrig og legende lyd med smukke melodier og nærværende soloer.

Kom med til Jazzkonkurrencen finalen:
Onsdag den 29. maj
Første band går på scenen kl 19.00
Jazzhus Montmartre
Store Regnegade 19A, 1110 København K
Entré: 160 kr
Køb billet her
Om Jazzkonkurrencen

Jazzkonkurrencen fokuserer på udvikling af unge jazzmusikere ved at tilbyde dem mulighed for at spille live på professionelle venues, få professionel feedback på deres musik, coaching og muligheden for at blive eksponeret via P8 Jazz.

Vinderen af Jazzkonkurrencen får 10.000 kr. til et specifikt projekt. Samtlige tre deltagende bands kan opleves i løbet af efteråret 2024 med egne koncerter på Montmartre.

Om Jazzhus Montmartre

Jazzhus Montmartre er et hot spot for jazz i København med en markant historie. Klubben åbnede i 1959 og blev legendarisk i 60’erne og 70’erne som det europæiske hjemsted for giganter som Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz og mange flere.

Efter mange år genåbnede Jazzhus Montmartre i 2010. I de seneste år har stedet igen været lukket i forbindelse med en større ombygning, men åbnede igen sidste år med finalen af Jazzkonkurrencen 2023.

 
Jazzkonkurrencen arrangeres og afvikles af JazzDanmark, i tæt samarbejde med de fire partnere; Huset i Aalborg, Jazz6000 i Kolding, Musikhuset Dexter i Odense og Jazzhus Montmartre i København. Jazzkonkurrencen er hovedfinansieret af Gangstedfonden.

For yderligere information kontakt

Lars Thor Jensen
Projektleder
ltj@jazzdanmark.dk

Pressehenvendelser
Tobias Bendixen
Kommunikationsmedarbejder
tobias@jazzdanmark.dk

 
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk
Navn
Tobias Bendixen
E-mail
tobias@jazzdanmark.dk