Hovedbillede
Billede
Titel

Summer Session åbner for tilmelding

Dato
Intro

Summer Session 2024 er klar til at åbne op for en uge fyldt med inspiration, fordybelse og musikalsk efteruddannelse på højeste internationale niveau. Jazzstævnet samler et fakultet bestående af syv dygtige instruktører fra flere jazzgenerationer og stilarter og er nu klar til at tage imod ansøgninger.

Waves
Indhold

Summer Session åbner for tilmelding

Summer Session 2024 er klar til at åbne op for en uge fyldt med inspiration, fordybelse og musikalsk efteruddannelse på højeste internationale niveau. Jazzstævnet samler et fakultet bestående af syv dygtige instruktører fra flere jazzgenerationer og stilarter og er nu klar til at tage imod ansøgninger fra professionelle musikere.

Stævnet foregår som sædvanligt på Krogerup Højskole. I år fra den 4. til 10. august. Tilmeldingen er åben nu og løber indtil søndag den 26. maj.

Fakultet fra flere jazzgenerationer

Fakultetet i år består af syv instruktører fordelt på seks combos. I udvælgelsen har Summer Session-holdet blandt andet set mod instruktører, der repræsenterer diversitet i både deres stilistiske udtryk men også på tværs af jazzgenerationer. Summer Session 2024 fakultetet består af Mary Halvorson, Kresten Osgood + Cooper-Moore, David Murray, Kanoa Mendenhall, Billy Hart og Samora Pinderhughes.

Kresten Osgood + Cooper-Moore

Multiinstrumentalisten og instrumentbyggeren Cooper-Moore er en musikalsk ener. Det samme kan der siges om trommeslager og komponist Kresten Osgood. For begge er improvisation en central del af deres musikalske virke, og sammen vil de to multiinstrumentalister lede en combo, der uden tvivl kommer til at spille på alle tangenter og instrumenter.
Foto: Kirill Polonsky/Clare O’Dea

Mary Halvorson

Mary Halvorson er blevet kaldt en af de mest originale jazzguitarister i nyere tid og blandt de mest efterspurgte guitarister i New York de seneste to årtier. En efterspørgsel, der har mundet ud i samarbejder med forskellige navne som Anthony Braxton, Trevor Dunn, Bill Frisell, Ingrid Laubrock og John Zorn.
Foto: Lawrence Miner

Billede

Billy Hart

Billy Hart erstatter Joe Chambers som instruktør på Summer Session 2024.

Den legendariske trommeslager Billy Hart har optrådt med nogle af de vigtigste jazzmusikere i historien. Tidligt i sin karriere optrådte Hart i Washington, D.C. med soul-kunstnere som Otis Redding og Sam and Dave, og senere med Buck Hill og Shirley Horn, og han var sideman med The Montgomery Brothers, Jimmy Smith og Wes Montgomery.

Hart flyttede til New York i 1968, hvor han indspillede med McCoy Tyner, Wayne Shorter og Joe Zawinul, og spillede med Eddie Harris, Pharoah Sanders og Marian McPartland. Hart var medlem af Herbie Hancocks sekstet og spillede med McCoy Tyner, Stan Getz og Quest. Han leder Billy Hart Quartet med Mark Turner, Ethan Iverson og Ben Street, som har udgivet to albums på ECM Records.

Samora Pinderhughes

Pianist og vokalist Samora Pinderhughes er ikke blot kendt for sit musikalske virke, men også som interdisciplinær kunstner med fokus på socio-politiske problemstillinger. Pinderhughes har studeret på The Juilliard School hos blandt andre Kenny Barron, og karrieren har, foruden udgivelser i eget navn, budt på koncerter med Branford Marsalis, Christian Scott, Common og Emily King.
Foto: Alex Kozobolis & Walter Wlodarcyk

Kanoa Mendenhall

Bassisten Kanoa Mendenhall har blandt andet studeret bas hos Ron Carter på The Juilliard School. Efter Mendenhall afsluttede sin uddannelse, har hun turneret internationalt med vibrafonisten Joel Ross’ Good Vibes og saxofonist/sanger Maria Grands trio. Mendenhall har desuden også medvirket på Joel Ross’ seneste to udgivelser.
Foto: www.kanoamusic.com

David Murray

Saxofonist David Murray har et langt og imponerende CV, der tæller flere hundredevis af udgivelser, både i eget navn og som sideman. På listen finder man samarbejder med McCoy Tyner, Jack DeJohnette og tidligere Summer Session instruktører James Blood Ulmer, Jamaaladeen Tacuma og Terri Lyne Carrington. Murray modtog desuden den danske Jazzpar Prisen i 1991.
Foto: Markus Lackinger

Summer Sessions målgruppe
Summer Session er målrettet professionelle musikere, der har lyst til at bruge en uge i selskab med ligesindede. JazzDanmark lægger vægt på at få et kompetent og mangfoldigt felt af deltagere på tværs af instrumenter, køn, etnicitet, uddannelse, alder m.m. De endelige deltagere vil blive udvalgt af den kunstneriske ledelse på baggrund af de svar, der er givet i ansøgningsformularen.
Praktisk information om Summer Session 2024

Tid:
4.- 10. august 2024
Deadline for tilmelding: Søndag den 26. maj.

Sted:
Krogerup Højskole Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

Pris:
7000 kr. for herboende musikere. 8000 kr. for udenlandske musikere.
Beløbet dækker ophold, fuld forplejning og undervisning på Summer Session.

Tilmelding
8. maj - t.o.m. 26. maj

Tilmeld dig Summer Session 2024 her
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Projektleder, Camilla Juul
camilla@jazzdanmark.dk
Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk