Hovedbillede
Billede
Projektets titel

Sounds of Denmark

Resume

Sounds of Denmark er et ambitiøst dansk jazzinitiativ i Storbritannien og markerer et nyt og spændende musikalsk samarbejde imellem de to nationer.

Waves
Indhold

Sounds of Denmark er en jazzfestival der afholdes i London som finder sted på det legendariske spillested PizzaExpress Jazz Club, der sammen med JazzDanmark og Sue Edwards Management står bag festivalen.

Udover at være en danske jazzfestival er Sounds of Denmark ambitiøst opfølgende treårigt program, der har til formål at styrke efterspørgslen for dansk jazz på det britiske marked.

Projektet er et af de mest ambitiøse danske jazzinitiativer i England i årtier, og løb af stablen for første gang i år 2016. Festivalen fik en flyvende start med udsolgte koncerter og masser af omtale i de britiske medier samt fuldlængde optagelser af en række koncerter på BBC Radio 3, Jazz Now. Også i 2017 udviste blandt andre Jazz Journal og London Jazz News begejstring for de danske kunstnere, der spillede på festivalen og skrev rosende ord om både musikere og festival.

Al musik under festivalen er dansk og er udvalgt af et britisk panel bestående af bookere, managers og journalister efter et open call på JazzDanmarks hjemmeside.

Formål

Målet med Sounds of Denmark er at udbrede dansk jazz i England, og præsentere både nye og velkendte ansigter for det britiske publikum og for langt de fleste af de optrædende er det første gang, at de skal spille i England.

Det er derfor også et stort scoop, at festivalen bliver holdt på spillestedet PizzaExpress Jazz Club i Soho, London, som netop er kendt for at spotte nye talenter og hjælpe artister med at få deres gennembrud i England.

Du kan læse mere om festivalen og de deltagende artister på www.pizzaexpresslive.com eller på festivalens facebookside Sounds of Denmark.

Information om projektet

  • Sounds of Denmark-festivalen præsenteres i et samarbejde mellem JazzDanmark, PizzaExpress Jazz Club, Sue Edwards Management og Danmarks Ambassade i London.  Augustinus Fonden har ydet støtte til de første tre udgaver. 
     
  • Det treårige promoter- og PR-samarbejde er en udvidelse af Sounds of Denmark-projektet, der laves i samarbejde med JPN - Jazz Promoters Network, JazzNorth og Baxter PR med finansiering fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og IKP - Det Internationale Kulturpanel, som er et overordnet forpligtende samarbejdsforum bestående af Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet.

 

 

Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk
Støttet af
Augustinus Fonden og 
Den Danske Ambassade
Samarbejdspartnere
Pizza Express Jazz Club og 
Den Danske Ambassade