Hovedbillede
Billede
Titel

Jazzen er stærkt repræsenteret på Kulturmødet, som starter i dag

Dato
Intro

JazzDanmark inviterer til workshop og jazz på Kulturmødet på Mors

Waves
Indhold
Åben workshop stiller skarpt på musikbranchens manglende diversitet
I marts 2022 udkom rapporten 'Hvorfor er der så få kvinder i musikken?', som går bag om de vedblivende skæve statistikker og peger på årsagerne til kønsubalancen.
På Kulturmødet inviterer organisationerne bag til en times intensiv workshop, hvor aktører og forandringsagenter fra det brede kulturliv med udgangspunkt i egne erfaringer med at arbejde med diversitetsdagsordenen skal drøfte konkrete, virkningsfulde initiativer og tænke fremad i fællesskab.

Workshoppen foregår fredag kl.12.25-13.25 og er arrangeret af JazzDanmarkKodaArt Music DenmarkDansk LiveRosa og Tempi og modereres af Agnete Seerup, souschef hos JazzDanmark. 
 
Unlock Music: Gåture med jazz kommer til Kulturmødet Mors
Som afveksling til de mange debatter og workshops kan publikum komme med på vandretur med tre små jazzkoncerter undervejs på ruten, når JazzDanmark præsenterer projektet Unlock Music. En guide følger publikum rundt i mindre grupper, og alle koncerter har naturen som udgangspunkt og scene. Læs mere om Unlock Music på Kulturmødet Mors 2022 her.

Unlock Music blev skabt under nedlukningen af spillestederne i 2020 for at afprøve potentialet i guidede jazzkoncert-gåture i det fri. Læs mere om Unlock Music her.

JazzDanmark på Kulturmødet

Workshop: Nu ved vi hvorfor der er så få kvinder i musikken. Hvad så nu?

Hvornår: Fredag den 26. august kl. 12:25-13:25
Hvor: Netværket, Kulturmødet Mors
Moderator: Agnete Seerup, Souschef, JazzDanmark
Rapporten "Hvorfor er der så få kvinder i musikken?" kan downloades her.
Der er et begrænset antal pladser og tilmelding er derfor obligatorisk

LÆS MERE OG TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER


Unlock Music: Gå med jazz på Kulturmødet

Fredag den 26. august kl. 16:00-17:00
Fredag den 26. august kl. 18:00-19:00 
Lørdag den 27. august kl. 11:00-12:00

Fri entré
Mødested: Østerspigen, Stadion Allé, Nykøbing Mors

De optrædende begge dage er:
Agnė Pasaravičienė solo
Kongklave (Dea Marie Kjeldsen og Andreas Skamby Madsen)
Karmen Rõivassepp / Viktoria Holde Søndergaard / Adrian Christensen

Se mere om de optrædende kunstnere og læs mere om Unlock Music her
Andre jazzaktiviteter på Mors
Udover JazzDanmarks aktiviteter finder en række andre jazzmusikere vej til Mors i weekenden. Bl.a. kan det aalborgensiske big band Nordkraft opleves med gæstemusikerne Svaneborg Kardyb torsdag aften. Det nytænkende koncertformat Impro Fauna, der vandt prisen for årets koncertoplevelse 2021 til DMA Jazz, kan  opleves på scenen "NaTour vognen - den rullende scene" og mange flere. Få overblik over det fulde program på Kulturmødet 2022 her.

Workshoppen Nu ved vi hvorfor der er så få kvinder i musikken. Hvad så nu? er støttet af Kulturmødet og Statens Kunstfond. 
Unlock Music på Kulturmødet er støttet af Kulturmødet og Statens Kunstfond.

 
 
Kontakt
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk