Hovedbillede
Billede
Titel

Open call: Vil du spille i det fri til september? Deadline 4. juli

Dato
Intro

JazzDanmark søger nu orkestre eller solister til at spille korte akustiske koncerter - uden strøm - i det fri for et vandrende publikum. Projektet finder sted i september 2021 - fire forskellige steder i Danmark. Er det dig eller dit band, der skal spille?

Waves
Indhold

Jazz på græs

Til koncertgåturene, der bærer navnet Unlock Music, bliver den samme koncert besøgt af omkring 100 mennesker, men i grupper à 25-30 personer. Musikken spiller med og i det udendørs rum, der udgør scenen, og publikum bevæger sig gennem en levende livejazz-eftermiddag mellem fire forskellige bands eller artister. I år præsenterer JazzDanmark konceptet i Silkeborg, Ribe, Svendborg og Helsingør. Deadline for at søge via det open call er 4. juli. Der er ikke adgang til strøm på lokationen, så du skal kunne spille uden strøm - alternativt med egen batteridrevne forstærker.

Hvordan går man til koncert under et forsamlingsforbud? 

Unlock Music afprøvede under nedlukningen i 2020 muligheden for guidede jazzkoncert-gåture for mindre grupper af publikummer, der bevæger sig mellem fire koncerter i det fri med afstand og håndsprit. Projektet blev en succes, og derfor søger vi nu igen bands, som har lyst til at spille med under åben himmel. 

Billede
Unlock Music blev udviklet i 2020 for at undersøge, hvordan vi kan skabe live-musik under forsamlingsforbuddet.  Her er det Mia Dyberg Trio til Unlock Music i Helsingør.

Har du tid og lyst til at spille i det fri til september?

Vi søger orkestre (max. 5 musikere pr. orkester) eller solister, der spiller jazz eller bevæger sig indenfor jazzens beslægtede genrer, og som vil spille 4 udendørs mini-koncerter à 15 minutter for en række forskellige publikumsgrupper i løbet af eftermiddagen. Hver koncert behøver ikke indeholde samme repertoire.

NB: Koncerterne skal kunne spilles akustisk, da der ikke er adgang til strøm.

Du/I skal mindst kunne spille på to af følgende datoer:
Torsdag den 2. september 2021 i Svendborg - showtime kl. ca. 16-18
Onsdag den 8. september 2021 i Silkeborg - showtime kl. ca. 16-18
Torsdag den 9. september 2021 i Ribe - showtime kl. ca. 16-18
Torsdag den 30. september 2021 i Helsingør - showtime kl. ca. 16-18

Det kan godt lade sig gøre at lave småjusteringer i dit line-up på de forskellige lokationer, men hovedparten af musikerne skal i udgangspunktet være de samme.

Honorar

Vi kan tilbyde 3.000 kr. i honorar pr. musiker pr. event. Spiller du således til alle 4 events, er dit honorar 12.000 kr.
JazzDanmark dækker derudover transport til og fra koncertstedet samt forplejning.

Har du/I tid og lyst til at være med?

Ansøg via denne formular

Deadline for ansøgninger er søndag den 4. juli 2021

Du får svar senest en uge efter ansøgningsfristen.
Kunstnerne udvælges af JazzDanmark i samarbejde med repræsentanter fra de fire byer.

 

Unlock Music - gåture med jazzkoncerter i det fri from JazzDanmark on Vimeo.

Solen skinnede i Helsingør i september 2020, mens publikum vandrede roligt langs vandet og lod sig rive med af fire vidt forskellige koncerter til den første udgave af projektet Unlock Music.

Baggårde og nedlukning førte til Unlock Music i 2020

JazzDanmark kom efter Danmarks lock-down i 2020 hurtigt på banen med initiativet Baggårdsjazz, der i løbet af karantæneperioden gennemførte 45 koncerter i baggårde i hele Danmark til glæde for publikum på altaner og i vinduer. Desuden fulgte over 200.000 med på livestream via Facebooksiden Baggårdsjazz. JazzDanmark lancerede efterfølgende projektet Streamingtjenesten, som har til formål at højne kvaliteten af livestreamkoncerter via udlån af streamingudstyr samt lydteknikere. Projektet Unlock Music blev sat i søen umiddelbart efter for at afprøve og udvikle nye koncertformater i en tid, hvor kulturlivet er blevet vendt op og ned, og i særdeleshed jazzmiljøet gennemgik store forandringer og oplevede enorme udfordringer i forhold til en af de helt centrale indtægtskilder; livekoncerterne.

Samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i samarbejde med Harders i Svendborg, Svendborg Jazz Festival, Termansens i Ribe, Riverboat Jazz Festival i Silkeborg og Kulturværftet i Helsingør. 

Kontakt
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk