Hovedbillede
Billede
Titel

Billetsalget er i gang til jazzkoncertgåture i det fri

Dato
Intro

Unlock Music er et nyt koncertkoncept, som undersøger, hvordan vi kan skabe meningsfulde koncertoplevelser under forsamlingsforbuddet. Naturen er scenen, når publikum vandrer via en livejazz-rute med korte koncerter for 30-50 personer ad gangen i henholdsvis Kolding, Svendborg og Helsingør i september.

Waves
Indhold

Danske jazzmusikere søgte med stor opfindsomhed

JazzDanmark udsendte i juli et open call under overskriften Vil du spille i naturen?, hvor vi søgte bands, der ville afprøve konceptet. Vi modtog et overvældende antal kvalificerede ansøgninger og bud på, hvordan en koncert på 15 minutter i naturen kan tage sig ud. Vi ser nu frem til at præsentere Astrid Engberg, Mikkel Ploug, Mia Dyberg Trio, The Way Out og en kvartet fra Aarhus Jazz Orchestra. Unlock Music indtager Kolding, Svendborg og Helsingør med håndsprit, håndøl til de gående publikummer og med jazzmusikere fra vidt forskellige grene af genren, som alle præsenterer mini-koncerter, som spiller med, på og i naturen.

Tid og sted

Kolding - onsdag den 2. september 2020 kl 17.00 - køb billet
Svendborg - onsdag den 9. september 2020 kl. 17.00 - køb billet
Helsingør - onsdag den 23. september kl. 17.00 - Køb billet

Der er et begrænset antal billetter til salg hvert sted. 
Turen varer ca. 1,5 time. Distance: ca. 2 km.

Program


Astrid Engberg (Astrid Engberg, Sven Meinild, saxofon; Anders Bo Eriksen, tuba, guitar, drum pad) spiller nye numre inspireret af soul, hip hop og jazz, alle fra sit nyeste album, som udkommer 18. september.

Aarhus Jazz Orchestra Kvartet opfører helt nye værker, skrevet med fokus på give plads til improvisation i samspil med koncertens omgivelser og stedets stemning.

Mia Dyberg trio (Mia Dyberg, saxofon; Steve Heather, trommer; Asger Thomsen, bas) arbejder i hele 2020 med lyden af naturen. Trioen skaber stedsspecifikke koncerter i form af små hyldester til naturen og giver publikum mulighed for at påvirke musikkens forløb.

Mikkel Ploug præsenterer solokoncerter med nyfortolkninger af kendte danske folkesange, som alle er skabt og opført fra Plougs altan under Corona lockdown. Mikkel Ploug crowdfundede penge til soloalbummet Balcony Lullabies på 3 uger.

The Way Out (T.S. Høeg, saxofon; Jonathan Aardestrup, bas; Jens Lopes, trommer; Mads Egetoft, saxofon) har som speciale at få musikken til at gå op i en højere enhed med situationen og byder på 15 minutters festfyrværkeri af en medley, der spiller med øjeblikkets magi. Underholdende, udadvendt og umiddelbar jazz af højeste kvalitet. The Way Out spiller kun med i Helsingør

Billede
Sanger, komponist og DJ Astrid Engberg er en af de kunstnere, du vil møde på din rute til Unlock Music i enten Svendborg, Kolding og Helsingør. Hendes musik er inspireret af jazz, soul og hip hop, og hendes soloalbum udkommer 18. september. Hun har været bosat i Paris i mange år, hvor hun var en del af undergrundsscenen og hendes stemme er med på mere end 20 vinyludgivelser i hele verden.
Sanger, komponist og DJ Astrid Engberg er en af de kunstnere, du vil møde på din rute til Unlock Music i enten Svendborg, Kolding og Helsingør. Hendes musik er inspireret af jazz, soul og hip hop, og hendes soloalbum udkommer 18. september. Hun har været bosat i Paris i mange år, hvor hun var en del af undergrundsscenen og hendes stemme er med på mere end 20 vinyludgivelser i hele verden. Foto: Betül Bas.

Baggrund i baggårde

JazzDanmark kom efter Danmarks lock-down hurtigt på banen med initiativet Baggårdsjazz, der i løbet af karantæneperioden gennemførte 45 koncerter i baggårde i hele Danmark til glæde for publikum på altaner og i vinduer. Desuden fulgte over 200.000 med på livestream via Facebooksiden Baggårdsjazz. JazzDanmark har efterfølgende lanceret projektet Streamingtjenesten, som har til formål at højne kvaliteten af livestreamkoncerter via udlån af streamingudstyr samt lydteknikere.
Med projektet Unlock Music forsøger JazzDanmark nu at afprøve og udvikle nye koncertformater i en tid, hvor kulturlivet er blevet vendt op og ned, og jazzmiljøet har gennemgået store forandringer og udfordringer i forhold til en af de helt centrale indtægtskilder; livekoncerterne. 

Samarbejdspartnere og støttegivere

Projektet gennemføres i samarbejde med Jazz i Trekanten, KulturKoldingHardersSvendborg Jazz Festival, Aarhus Jazz Orchestra og Kulturværftet i Helsingør. 

Unlock Music er muliggjort med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden. Derudover er projektet støttet af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark.
Tuborg NUL har sponsoreret øl til publikum og artister.

Billede