Overskrift

Instruktørerne til Summer Session 2018

Intro

Her kan du se en oversigt over de instruktører, der vil undervise og spille på dette års Summer Session på Krogerup Højskole fra den 29. juli til den 4. august 2018.

Waves
Indhold

Jeff "Tain" Watts

Billede

Trommeslageren Jeff Watts, med tilnavnet “Tain” er en af de mest indflydelsesrige trommeslagere på jazzscenen. Efter at have studeret på Berklee College sluttede han sig til Wynton Marsalis Quartet i 1981, hvor spillede frem til 1988 og et år senere blev han en del af Branford Marsalis Quartet. Udover at have medvirket some sideman på et hav af udgivelser, har Watts udgivet 10 albums som bandleader samt lavet sit eget pladeselskab, Dark Key Music. Watts har spillet med folk som Branford Marsalis, Danilo Perez, Michael Brecker, Betty Carter, Kenny Kirkland, Courtney Pine, Geri Allen, Alice Coltrane, Greg Osby, Steve Coleman, Gonzalo Rubalcaba, Ravi Coltrane samt været  fast del “The Tonight Show”-bandet hos Jay Leno og har en birolle i Spike Lees film fra 1990 “Mo’ Better Blues.

http://www.tainish.com/

Yuka Honda

Billede
Japansk-fødte multiinstrumentalist, Yuka Honda, har arbejdet med et bredt spektrum af musikere, både som musikere, men også som komponist og producer. Listen tæller navne som Petra Haden, Sean Lennon, Mike Watt, Tricky, Beastie Boys, Marc Ribot, Dave Douglas, Greg Cohen, Medeski Martin & Wood, Edie Brickell, Bernie Worrell og John Zorn. Udover at spille i sit eget band, Cibo Matto, har Honda også spillet i det gendannede Plastic Ono Band og Sean Lennons band. Yuka Honda foretrukne instrumenter er klaver, synth og sampler.  
http://www.yukachonda.com/

The Fringe

Billede

The Fringe behøver næsten ikke nogen nærmere introduktion. Trioen består af består af saxofonisten George Garzone, bassisten John Lockwood og trommeslageren Bob Gullotti. De blev dannet omkring 1971 i Boston, Massachusetts og har nu spillet sammen i mere end 40 år (33 år med nuværende besætning), hvilket er lidt af en bedrift i enhver sammenhæng. De fokuserer på at skabe musik uden grænser; de spiller ikke standards eller præ-komponerede melodier, men snarere musik baseret på et frit princip. Hver især har de tre musikere spillet med navne som John Patitucci, Bill Evans, Joe Lovano og Dave Liebman, Nick Brignola, Pharoah Sanders, Freddie Hubbard, Sonny Stitt,  Jerry Bergonzi, Richard Beirach, Steve Turre, og Miroslav Vitous.

NB: På årets Summer Session vil The Fringe have to combos!

 

Louis Hayes

Billede
Den amerikanske trommeslager er særlig kendt for at have været en del af Horace Silver’s Quintet, Cannonball Adderley Quintet og Oscar Peterson Trio. Hayes fik sit første trommesæt i en alder af 10 år og allerede som 18-årig var han en del af Horace Silver’s Quintet. Desuden har Hayes spilet med folk som John Coltrane, Thelonious Monk, Kenny Barron, Cecil Taylor, Ravi Shankar, Dexter Gordon og McCoy Tyner. I sine godt 60 år som aktiv musiker, har den nu 80-årige trommerslager udgivet 18 album som bandleader/co-leader, med seneste udgivelse i 2017, Serenade for Horace, på det legendariske pladeselskab Blue Note.
http://www.louishayes.net/