Nye konstellationer af danske og tyske musikere
Jacob Anderskov har i en årrække stået i spidsen for København-Köln samarbejdet Fosterchild, der indtager en naturlig plads i programmet i en særligt udvidet udgave. Herudover vil Lotte Anker, Mark Solborg, Peter Bruun, Kasper Tranberg, Francesco Bigoni og Qarin Wikström alle spille i forskellige konstellationer med lokale musikere.
Om den forestående koncertrække udtaler guitarist Mark Solborg "Da Cologne Jazzweeks kunstneriske leder Janning Truman og jeg i 2022 udviklede ideen om et ILK recidency var det en naturlig forlængelse af det dansk/tyske udvekslingsarbejde mange ILK’ere i årevis har arbejdet med. Utallige samarbejder og projekter har optrådt på begge sider af grænsen og turneret internationalt. Ensembler og partners in crime inkluderer bl.a. Paul Lovens, Axel Dörner, Ute Wassermann, The electrics, moLd, Johannes Bauer, Christian Lillinger, Burkhard Beins, Thomas Lehn, research-projektet Kühne/Bigoni/Solborg HANDS og mange, mange andre. Meget af musikken er dokumenteret med udgivelser på ILK.", og fortsætter "International udveksling, og derigennem iltning og udvikling af det danske musikmiljø, er en grundlæggende del af ILKs kunstneriske ethos - og vi glæder os til august!".
JazzDanmark har som led i NEUSTART-initiativet haft særligt Tysklands-fokus på både SPOT Festival, Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival i år.
I tråd med NEUSTARTS målsætning skal ILKs tilstedeværelse på CJW styrke båndet mellem Danmark og Tyskland og øge danske musikeres karrieremuligheder i Tyskland. Læs mere om NEUSTART her.
|